NG Group Logo
NG Group Logo

Affaldstyper

Carbon2x

Online nyheder

Kritisk produktionsstop på anlægget i Nyborg betyder, at vi indtil videre må stoppe serviceleverancer til vores kunder

9. november 2026 kl. 17.34

I forbindelse med opkørslen af vores forbrændingslinje FI efter et ugelangt vedligeholdsstop lørdag den 7. november 2026 opstod en beredskabshændelse hos os. Den skyldes en kraftig olieforurening af vores dampsystem. 

Fejlen er lokaliseret, men det har desværre vist sig, at hele vores dampsystem er voldsomt forurenet med olie - det er alvorligt, og for at undgå skader på vores anlæg har vi stoppet alle tre forbrændingslinjer. 

Vi anser dette for at være en force majeure situation. Det er en udfordrende og meget tidskrævende opgave at rense og sikre vores tre forbrændingslinjer, få renset olie ud af bl.a. hundredvis af rør i kedlerne samt at rense turbinesystemet. Vi har sat alle disponible ressourcer og eksterne eksperter ind for at hjælpe os med at løse opgaven. 

Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor lang tid det vil tage, før vi igen kan gå i normal drift, men desværre forventer vi, det vil tage uger.

Hvad gør vi

Fra mandag morgen har vi standset alle leverancer til anlægget i Nyborg. Vi har allerede været i dialog med mange kunder om situationen. 

Vores handlingsalternativer er begrænsede, men vi undersøger alle muligheder. Vi er i dialog med relevante myndigheder om muligheden for ekstraordinær håndtering af affaldsoplag hos os. Samtidig undersøger vi muligheden for assistance fra vores søsterselskaber i Sverige og Finland samt samarbejdspartnere i Danmark, som har tankkapacitet og oplagsmulighed.

Hvad betyder det for jer

Vi beklager og har stor forståelse for den tilsvarende svære driftssituation produktionsstoppet hos os, stiller vores kunder i. 

Vi beder jer omgående undersøge jeres mulighed for at sikre midlertidige oplag af jeres affald hos egne transportører eller samarbejdspartnere.

Dialog med jer

Vi appellerer til jeres forståelse også mht. dialogen med vores kundeservice og salg, der rigtig gerne vil hjælpe alle kunder, men har ganske få handlemuligheder.

Når I har et overblik over udfordringen hos jer, vil vi rigtig gerne høre fra jer, hvor længe I forventer at have kapacitet til opbevaring af jeres farlige affald. Det vil give os de bedste forudsætninger for at håndtere situationen.    

Vi vil naturligvis informere nærmere, så snart vi har mere information.         

Del dette:

NG Group Logo
NG Nordic

NG Nordic er en førende nordisk leverandør af cirkulære løsninger og miljøservices. Med 3.400 medarbejdere, 90 anlæg i Norge, Sverige, Finland og Danmark og 4,8 millioner tons håndteret affald leverer vi sikker og effektiv affaldshåndtering, genanvendelse af høj kvalitet og sender ressourcerne tilbage i kredsløb. Samtidig hjælper vi vores kunder med at reducere deres CO2-emissioner.

Følg os på sociale medier

© NG Nordic 2026. Alle rettigheder forbeholdes.