NG Group Logo
NG Group Logo

Affaldstyper

Carbon2x

Online nyheder

Fortum Recycling & Waste's løsning prækvalificeret til oprensning af generationsforureningen ved Høfde 42

4. februar 2022 kl. 10.47

Fortum Recycling & Waste prækvalificeret til oprensning af generationsforureningen ved Høfde 42

Region Midtjylland, Regional Udvikling, har meddelt Fortum Recycling & Waste, at vi og vores hovedsamarbejdspartnere, de rådgivende ingeniører, DGE, samt entreprenørkoncernen, Aarsleff, er prækvalificerede i regionens udbud for oprensningen af giftdepotet ved Høfde 42.

Fortum indgår i oprensningsprojektet for Høfde 42 med en totalentreprise, som inkluderer alle nødvendige kompetencer. Projektløsningen omfatter bl.a. stærke kompetencer i forhold til miljøgodkendelse, sikkert arbejde, opgravning og håndtering af det forurenede sand, slutbehandling via MOPS-teknologien (som er succesfuldt demonstreret og afrapporteret i et MUDP-pilotforsøg) samt tilbageførsel af det oprensede sand. Fortum afgifter og slutbehandler de miljøfarlige stoffer på højtemperatur-anlægget i Nyborg.

Sammen med DGE, Aarsleff og deres underleverandører udgør vi en stærk alliance, som bidrager med en kvalificeret og bred erfaring i komplekse oprensningsprojekter, der involverer forurening og komplicerede entreprenørmæssige udfordringer.

Det glæder os, at Region Midtjylland, Regional Udvikling, har valgt at engagere os i det videre projektforløb og ønsker vores bud på oprensningen af den historiske forurening ved Høfde 42.

- Vi er overbeviste om, at vi og vores partnere kan løfte og afslutte projektet sikkert og i overensstemmelse med regionens krav. Vi sætter nu alle sejl og forbereder det bedst mulige bud på en bæredygtig og endelig løsning af forureningen, som har udfordret generationer, fortæller Jens Peter Rasmussen, administrerende direktør, Fortum Recycling & Waste i Danmark.

Deadline for aflevering af indledende forhandlingstilbud er den 10. juni 2022. 



Baggrund 

Del dette:

NG Group Logo
NG Nordic

NG Nordic er en førende nordisk leverandør af cirkulære løsninger og miljøservices. Med 3.400 medarbejdere, 90 anlæg i Norge, Sverige, Finland og Danmark og 4,4 millioner tons håndteret affald leverer vi sikker og effektiv affaldshåndtering, genanvendelse af høj kvalitet og sender ressourcerne tilbage i kredsløb. Samtidig hjælper vi vores kunder med at reducere deres CO2-emissioner.

Følg os på sociale medier

© NG Nordic 2025. Alle rettigheder forbeholdes.