Sikkerhed hos os
NG Nordic ønsker at være en sikker og god arbejdsplads for både sine medarbejdere og samarbejdspartnere. Vores mål er at skabe et sikkert arbejdsmiljø og undgå alvorlige ulykker gennem rettidig omtanke.
Et sikkert arbejdsmiljø uden alvorlige ulykker
Et godt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere er én af vores absolutte kerneværdier. Det kræver, at vi tager et bevidst ansvar for trygge fysiske og psykiske rammer. NG Nordics anlæg er certificeret efter ISO 45001. Vi er dermed forpligtet til løbende at forbedre arbejdsmiljøet ud over lovkravene.
Kun få tilløb til arbejdsulykker hos os er forbundet med håndtering af det farlige affald. Typisk har hændelserne samme karakter som på andre store industriarbejdspladser.
I alle vores aktiviteter kommer sikkerhed først. Vi forebygger kontinuerligt ulykker gennem en målrettet sikkerhedskultur. Ved at inddrage alle medarbejdere i en synlig indsats og god dialog identificeres usikre situationer. Det sker bl.a. via:
- Risikovurderinger
- Årsagsanalyser
- Hyppige sikkerhedsrunderinger i organisationen (Safety talks)
- Registrering og opfølgning på tilløb til arbejdsulykker
- En dedikeret arbejdsmiljøorganisation
Krav, når du færdes på egen hånd hos NG Nordic uden for sikrede områder
Der gælder særlige krav, hvis du færdes uden en ledsager fra NG Nordic uden for de sikrede områder som gæst, håndværker, chauffør eller i anden anledning:
- Du skal have gennemført et af vores sikkerhedskurser.
- Er du chauffør og din last skal over brovægten, så skal du tage vores 'Sikkerhedskursus for chauffører over brovægten.'
- Alle andre skal tage vores 'Online sikkerhedskursus.'
- Du skal som udgangspunkt kunne dansk, tysk eller engelsk.
- Du skal have det obligatoriske tøj og værnemidler på, som forklaret her.
Sikkerhedskursus for leverandører
Medvirk til at øge sikkerheden på vores arbejdsplads!
Tag kurset herSikkerhedskursus for chauffører over brovægten
Medvirk til at øge sikkerheden på vores arbejdsplads!
Tag sikkerhedskursus for chaufførerATEX-kursus for faste eksterne medarbejdere
Medvirk til at øge sikkerheden på vores arbejdsplads!
Tag kurset her